Længe har der været hvisket i krogene om, hvem der skulle arrangere det næste krigslive, hvad det skulle handle om og hvilke hære, der skulle mødes. Derfor er vi i foreningen Einherjerne stolte af at kunne præsentere det sjette krigslive i rækken – herunder det tredje i træk, som Einherjerne er inde over:
Krigslive VI – Hvor Æren Venter
Det stolte Bretonnia mod et hærgende plyndringstogt fra Norsca.
Vi håber, at vi – i samarbejde med vores spillere kan gøre dette til en episk begivenhed, hvor øjeblikke fyldt med heltemod og ære kan blive fortalt om bålet i eftertiden.
Læs mere i artiklen eller gå ind under krigslive eget forum:
http://krigslive.dk/debat/
Der er blevet lagt en del tanker i scenariet fra arrangørgruppens side – en del af disse kan læses i visionen nedenunder og andre på hjemmesiden, som kommer op snarest.
Skulle der være spørgsmål allerede nu, vil man kunne stille disse i det relevante forum inde under Krigslives eget forum http://krigslive.dk/debat/ eller i denne tråd. Ellers vil vi anbefale, at man venter til hjemmesiden er oppe, da der vil være rigeligt med informationer, og derfor en masse svar, herpå.
Visionen:
Krigslive VI; Hvor Æren Venter vil lægge sit hovedfokus på den narrative fortælling: Historien om krigen – hvorfor hærene er der, hvorfor de enkelte træfninger finder sted, hvad det betyder for den enkelte person og hvad konsekvenserne er af træfningernes udfald. Krigslive har haft en tendens til at være ”Nu mødes vi og slår lidt på hinanden”-live - noget vi vil gøre op med. Liverollespil har en fortælling bag sig – i hvert fald de gode af slagsen – og dette krigslive og dens deltagere skal ikke snydes for dette.
I det narrative ligger også en fokus på den enkelte person – et element, som vi til Krigslive VI lægger utrolig stor vægt på. Der skal fra spillernes side være fokus på den enkelte rolle, samt dennes præstationer og handlinger. Disse skal kunne danne grundlag for den spilmæssige status i hærene, således at det ikke er ”befalingsmænd” og ”menige soldater”, men at alle kan fremhæves som den individuelle rolle.
Vi vil stræbe efter et scenarie med meningsfyldt action – ikke kun på slagmarken blandt fjendtlige hære, men også i høj grad i lejrene i form af melee, holmgange og cirkler, hvor hæder kan tildeles den enkelte rolle eller enhed. Herved vil vi mindske ”down-tiden” og øge den spilmæssige oplevelse med meningsfyldt action, hvor den enkelte spiller ikke skal gå langt for at opleve dette.
Idet fokus ligger på den enkelte person, vil rollespillet omkring denne være i højsæde og derfor vil det være selvskrevet, at lejrene og spillet heromkring holdes oppe under hele scenariet. Der tilstræbes, i det omfang der er muligt, at skaffe et område, hvor folk kan gå hen for at få en pause – dette prioriteres dog ikke højt at skaffe.
Scenariets strategiske rammer vil være topstyret for at mindske evt problemer med at hærene går forbi hinanden – dog vil det taktiske element være 100 % spillerstyret, således at fortællingen ikke bliver skrevet i forvejen, men skabt ud fra de omstændigheder, der tilfældigt måtte indtræffe sig under scenariet.
Med alt dette sagt, vil krigslive stadig omhandle de episke kampe og netop derfor har vi til Krigslive VI; Hvor Æren Venter valgt to hære, der indbefatter dette i deres opbygning og sjæl. De store armbevægelser og ord ligger dybt begravet i essensen i både de stolte bretonnianske riddere og de hærgende plyndringstogterne fra Norsca.
FAKTA:
Hvor: Løndal Skovbrug – Løndalsvej, 8740 Brædstrup
Hvornår: Påsken 2010: 1. april – 4 april
Pris: Kr. 450,- for ikke-medlemmer af foreningen Einherjerne
Kr. 400,- for medlemmer af foreningen Einherjerne
Ved for sen tilmelding betales yderligere kr. 100,- i strafgebyr
Tilmeldingsfrist: 1. februar 2010 (gælder både tilmelding og betaling)
Deltagerantal: 300 – 500 deltagere
Aldersgrænse: 16 år - dispensation kan søges til kamproller, hvis man er 15.
Er man 14 eller under kan dispensation kun søges til ikke-kamproller.
Vel mødt fra Arrangørgruppen!
Rasmus Hornbæk og Morten Brøndum