22 svar [Seneste indlæg]
Peter Munthe-Kaas
Peter Munthe-Kaass billede
User offline. Last seen 4 uger 3 dage ago. Offline
Indmeldt: 11/01/2010
Grupper: Ingen

Hey folkens. Vi sendte denne mail ud til landsforeningens medlemmer her forleden og tænkte at vi vel lige så godt kunne tage snakken på forum også. Det kunne jo være at de var nogen ikke-medlemmer, der havde noget fornuftigt at sige også. Så derfor følger her vores forslag til indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling for at ændre landsforeningens navn (igen). 

Kære medlemmer af landsforeningen

Foreningen GAK (Gamle Arrangørers Klub) ønsker at skabe grundlag for at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i landsforeningen, for at tage navnet ”Bifrost - Foreningen for Kreativ Udvikling af Børn og Unge” op til genovervejelse. Vi mener at processen omkring navneændringen af landsforeningen kunne have været mere gennemarbejdet, og mener at noget så vigtigt som en navneændring fortjener at blive behandlet mere indgående. Særligt da man med landsforeningen ønsker at brede sig ud til at inkludere nye aktører.

Vi vil med en ekstraordinær generalforsamling sætte fokus på den nye udvikling i landsforeningen hen imod det samfundsengagerende formål og foreslår at en diskussion af landsforenings navn har dette fokus. Hvis man med landsforeningen ønsker at inddrage andre fantastiske fritidsinteresser end liverollespil synes navnet ”Bifrost -Foreningen for Kreativ Udvikling af Børn og Unge” for os at være kontraproduktivt, da dets appel hovedsageligt ligger i en begrænset del af liverollespilsmiljøet og kun i mindre grad i andre typer foreninger. Dertil kommer at sloganet ”foreningen for kreativ udvikling af børn og unge” efter vores mening er noget klodset og, selvom det giver mening ift. målet om at blive samfundsengagerende, kan risikere at fremmedgøre både nuværende og potentielle medlemsforeninger.

 Vi mener at landsforeningen absolut har potentiale til at integrere, skabe muligheder for og synergi mellem en lang række foreninger, der arbejder og interesserer sig for kreative medier og den hertil hørende udvikling af børn og unge. Hvis man vil skabe de bedst mulige vilkår for denne vision, spiller navnet dog en væsentlig rolle. Det skal skabe mulighed for at landsforeningen kan opretholde og udvikle sin kontakt til liverollespilsforeninger, men også etablere et udgangspunkt for at skabe interesse hos potentielle medlemsforeninger, med andre interesser.

Vi ved at der allerede er blevet brugt tid og energi på en navneændring, men ser et stort udbytte i at genoptage processen på en ekstraordinær generalforsamling, hvor navnet er det primære fokus. Vi foreslår en proces, hvor interesserede på forhånd har mulighed for at opstille navneforslag med udgangspunkt i de centrale parametre for foreningens virke. Dette kunne f.eks. gøres ved at sætte fokus på processen omkring navneændringen, et projekt vi meget gerne vil bidrage til. Et forslag til en mulig proces kan ses herunder.  

Denne mail er sendt ud til samtlige medlemsforeninger i landsforeningen (eller ihvertfald dem, der var på den liste vi fik tilsendt), for at afveje om der er stemning for at genoptage arbejdet med at finde et bedre navn. Vi har ingen interesse i at kuppe os til noget som helst, men vil gerne bidrage til processen hvis det viser sig at der er et flertal for at lægge lidt mere arbejde i landsforeningens navn. Derfor glæder vi os til at høre hvad i synes :)

Gamle Arrangørers Klub: Din Støtteforening
GAK kan og vil hjælpe med dit projekt, så kontakt os endelig. Jeg har for eksempel erfaring med fundraising, projektstyring, workshopafholdelse og markedsføring.

Peter Munthe-Kaas
www.munthe-kaas.dk

Casper Gronemann
Casper Gronemanns billede
User offline. Last seen 5 dage 12 sekunder ago. Offline
Indmeldt: 24/12/2009
Grupper: Tempus Vivo

Jeg er meget uenig. En ekstraordinær generalforsamling er en økonomisk prøvelse både for landsforeningen, men især for de i forvejen økonomisk presse lokalforeninger, der skal rejse langt.

Jeg kunne muligvis støtte, at emnet sættes i søen til næste generalforsamling, men selv der har jeg mine bekymringer.

Casper Gronemann

www.mkok.dk

Næstformand i Tempus Vivo

Charles Bo Nielsen
Charles Bo Nielsens billede
User offline. Last seen 7 timer 53 minutter ago. Offline
Indmeldt: 04/01/2010
Grupper: Ingen

Peter, jeg tror der er enormt stor villighed for et bedre navn... Hvis nogen finder det.

Et eksempel er bare fx Imagine (Den nordiske paraply organisation, for SVEROK, Hyperion og Bifrost) - der talte vi om navn nærmest fra de to år før vi fik stiftet imagine og der var enormt mange møder, hvor der blev brugt endeløse timer på at diskutere navn og brandeffekt.

Alligevel endte det med at vi kun med et mindre flertal kunne få vedtaget Imagine, som nogen sys var helt uacceptabelt og som der endda i dag er lidt snak om at få ændret, selvom jeg tror modvilligheden er gået i sig selv for i stedet for at fokusere på at få lavet noget som Imagine i stedet for at snakke formaliteter.

Jeg tror tanken i Landsforeningen Bifrost har været det samme, der har i de sidste par år, været enormt meget snak om at bifrost der dengang var kendt som LR eller helt tilbage LLR ikke lavede en SKID for sine medlemmer. Som modsvar til det blev der arbejdet meget på at synliggøre de ting Bifrost gjorde, bl.a. ved at skabe den hjemmeside - som jeg vil mene er en stor forbedring fra Liveforum.dk - der var ved at gå helt i sig selv.

Men snakken går og tiden flyver. Lav indkald til nogle "Navnemøder" forslå repræsentantskabet at nedsætte et udvalg i Bifrost til at udvikle brand/navnet eller lav et uformelt et uden om LR og invitere alle med til de her møder og snak om hvad der klinger og hvad der gør.

Jeg tror bare det du vil erfare er at det kan du bruge rigtig lang tid på og stadig have svært ved at finde noget der er betydeligt bedre end Bifrost. Det er nemt at kritisere navnet, men jeg synes selv det har været svært at finde på noget bedre og det selvom jeg jo lavede en navne konkurrence om Bifrost navneskift, hvor ikke engang Bifrost eller dens undertitel blev nævnt.

Så i stedet for at slå hoved mod en mur, så få det bedste ud af Bifrost, det er min plan i hvert fald. Men hvis du vil arbejde videre med navnet så alt respekt for det, jeg vil da gerne kigge forbi jeres møde og dele nogle af de tanker der var omkring Imagines (Først kendt som NOFFA) navnevalg med.

Venlig hilsen
Charles Bo Nielsen

Jens Beyer Østergaard
Jens Beyer Østergaards billede
User offline. Last seen 23 timer 15 minutter ago. Offline
Indmeldt: 21/12/2009
Grupper: Einherjerne

Nu synes jeg personligt, at i skal give Peter og resten af folkene fra Foreningen GAK (Gamle Arrangørers Klub) en chance for i det mindste, at få deres holdninger til diskussion, da andet kunne forstås som udemokratisk og et eventuelt tegn på manglede tillid til de enkelte medlemmers og deres dømmekræft i de lokale foreninger fra landsforeningens side hvilket jeg med stor sandsynlighed kan regne ud at landsforeningen ikke ønsker, at have på deres kappe både her og nu samt i fremtiden. Come on der må være en bedre forklaring end økonomiske problemer i dette tilfælde vedrørende en eventuel fremtidig ekstraordinær generalforsamling omkring landsforeningens navn. Bare fordi regeringen bruger samme undskyldning gør det ikke sagen bedre (og dette er ikke det sidste poliske relaterede indslag i mit indlæg).  Giv ideen en chance for så kan i også efter min mening få en bedre smag i munden hvis man i landsforeningen vurdere, at en navneforandring igen ikke er sagen end at risikere en stor generel mistillid fra de enkelte medlemmer ude i de lokale foreninger til landsforeningen. Er landsforeningen ikke laver af rollespilere for rollespillere eller har jeg taget meget fejl der eller hvad.


Nu vil jeg lige slå debatten over i den anden politisk lejrer, da jeg syntes navnet bifrost for mig virker en smule bekendt og mistænksomt.  For jer derude som ikke kender noget til dansk musik fra 80ere kan jeg afsløre at navnet bifrost også er blevet brug tidligere af et meget venstreorienteret rock band fra dengang som bl.a. stod for sangen ”hej maria luk vinduet op” en feminsisk slagsang blandt nogen fra dengang (og nej før debatten eventuelt slår over i noget der kunne ligne en kønsdebat så vil jeg sige jeg 100% støtter ligestilling også skulle det emne være dækket) og senere en støtte sangen til Christiania ” I kan ikke slå os ihjel” som de fleste nok kender. Så jeg spørger bare er navnet helt tilfældigt måske eller måske ikke dom selv. Det sidste er måske lidt konspirations artigt men det fungere da for Dan Brown i hans bøger så hvorfor ikke også her hvis der altså er noget om sagen..


Det var mit input til denne debat.. Peace out Yell

mvh
Jens Beyer Østergard

Einherjere in exile

søren thorup
User offline. Last seen 3 uger 1 dag ago. Offline
Indmeldt: 16/01/2010
Grupper: Ingen

Jeg synes bestemt også det økonomiske er vigtigt, og jeg ser ingen grund til at vi skal spilde penge på en ekstraordinær generalforsamling når vi bare kan vente til den ordinære, og til de folk der synes økonomi ikke er vigtigt så synes jeg at hvis det bliver bestemt at vi skal have en ekstraordinær generalforsamling så bør den ligge i jylland.

Martin Horn Pedersen
User offline. Last seen 21 timer 59 minutter ago. Offline
Indmeldt: 10/12/2009
Grupper: Ingen

Jeg kan kun være enig med Peter og resten af GAK i at der må gøres noget. Måden navnet blev valgt på først gang var noget rod og det må gøres om og bedre. Så håber virkelig det lykkes at finde et ordenlig navn og slogaen så bl.a. jeg igen kan mene at det dække hvad jeg laver.

 

Og nu holdt LR(hed de jo trods alt stadig der) general forsamling på sjælland sidste, men gang før det var det i Jylland.

Og økonomi skal ikke stå i vejen for forbedring, de penge Bifrost ligger inden med skal bruge på noget og det her er da bestemt det meste fornuftig der er kommet længe

søren thorup
User offline. Last seen 3 uger 1 dag ago. Offline
Indmeldt: 16/01/2010
Grupper: Ingen

Jeg siger heller ikke at vi ikke kan eller skal skifte navn jeg synes bare ikke der er nogen grund til at lave en ekstraordinær general forsamling for at skifte navn, når vi bare kan vente til den ordinære.

Troels Fenger Palm
User offline. Last seen 3 dage 13 timer ago. Offline
Indmeldt: 11/01/2010
Grupper: Ingen

Det er sjovt du mener at Bifrost har venstredrejede konnotationer. Jo vidst der er da et band der hedder det... Men nu er det jo altså også en mytisk regnbue fra de oldnordiske sagn.


En regnbue der stod for at holde uønskede elementer ude af gudernes rige. Det lyder i mine ører mere over til højre... Dog stadig meget negativt i forhold til at vi gerne vil være mere bredt favnende.


For at diskutere hvad der dog er værre for mig... Undertitlen. Foreningen kan for min skyld hedde hvad den vil som hovedtitel hvis den har en beskrivende undertitel eller et catchigt slogan. Lige nu har den bare et der lyder som en alternativ dagpleje for særlige børn. Månebørn som stjernerne har givet os. Kreativitet skal nemlig være uhæmmet for at svæve frit. Vi er alle sammen gode inden i hvis vi bare får farvekridt at udtrykke os med... Hvor lagde jeg nu den joint henne?

Hvis jeg skal spilde tiden bare et enkelt sekund med at "spille min rolle" før en slåskamp så er det for meget.

Anders Rasmussen
User offline. Last seen 1 dag 22 timer ago. Offline
Indmeldt: 06/01/2010
Grupper: Ingen

For hvad det er værd, er jeg næsten med Peter og GAK på denne her.

Jeg mener ikke, at et organisationsnavn er noget medlemmerne nødvendigvis behøver at bliev enige om - eller for den sags skyld stemme om.

Et navn skal til gengæld have en mening og formidle et bestemt budskab - det skal kunne bruges til noget.

 

Mig bekendt var der aldring nogen der "nåede" at svare Claus Raasteds indlæg om Liveforum omkring hvorfor Bifrost er blevet valgt som navn. Og der er heller ikke nogen nu der stiller sig op og forklarer hvad det fede ved titel og catch-frasen er. Dét ville ellers være et godt argument mod at lave det om.

Jeg vil langt hellere have et navn som har en forslvarlig grund til netop at være det navn, end et navn valgt som en kompromisløsning/"bedste af alle onder".

 

Hvad der proces-mæssigt er bedst at gøre fra nu af, har jeg dog ikke tænkt igennem.

 

Venlig hillsen

Anders R

Tue Boas
User offline. Last seen 1 dag 49 minutter ago. Offline
Indmeldt: 21/12/2009
Grupper: Ingen

ka ik la være: Hvad med Sleipner??


nå spøg til side - jeg har intet imod Bifrost, det er et catchy navn, omend det er optaget - men så igen det er Imagine også - de laver computerspil deriblandt også rollespil - så det er et værre navn end at have samme navn som et rockband der er knapt så kendt længere.


Min anke er også undertitlen "Foreningen for Kreativ Udvikling af Børn og Unge" mest fordi den bevidst undgår at nævne rollespil - den skriger til himlen at vi ikke er stolte af vores hobby - eller føler vi kan få penge for spaden hvis vi kalder den en spade, men jordekstraktionsapparatur. Min anden anke ved undertitlen er at den fokuserer på penge-malkekoen børn, og deres engagement i den der "kreative udvikling" end hobbyen i sig selv. Det virker som en landsforening der støtter børn, ikke hobbyen. På den måde giver den anledning til netop "LR gør ikke noget for dens medlemmer", fuldstændigt uafhængigt af om man er enig i den påstand eller ej.


Derfor konkludere jeg at den er direkte skadelig for rollespillet - men jeg kan da absolut ta fuldstændig fejl - vi kan ske at snyde politikerene, DUF og andre pengeposer, og få dem til at tro de støtter en pædagogisk institution, og ikke en hobby. - Og så igen - det er måske netop visionen med Bifrost? Er det sandt? Så blot pas på rollespil ikke forsvinder.


Det var lige mine løse tanker om navn og undertitel som ikke-medlem.


Med venlig hilsen Tue

Hovedarrangør Aarhus Requiem

Søren Ebbehøj
User offline. Last seen 23 timer 5 minutter ago. Offline
Indmeldt: 29/11/2009
Grupper: Ingen

Tues indlæg er på en gang skide ærgerligt, og meget sigende synes jeg. For han tager helt fejl i sine antagelser om præmiserne for navneskiftet. Da det tydeligvis ikke er klart nok for rollespils-danmark vil jeg forsøge her (meget kort).

For ca. 1½ år siden vedtog LLRs generalforsamling at skifte navn til LR. Det blev gjort i et forsøg på at overbevise DUF om at landsforeningen er en samfundsengagerende organisation og ikke blot foreningsengagerende. (interne DUF-klassificationer)

Det virkede desværre ikke, men samtidig blev der givet opbakning til en proces frem mod at blive anerkendt som samfundsengagerende, da det vil åbne for mange flere penge.

Sidste år ændrede vi så formålsparagrafen, så den ikke længere lignede en lokal rollespilsforenings, men en rigtig landsforening. Det handler både om formuleringer, hvem man betragter når man taler om "landsforeningen" (det er alle medlemmerne, ikke kun centralorganisationen) og en fjernelse af fokus fra rollespil til det vi mener rollespil og resten af aktiviteterne giver.

Det var desværre heller ikke nok, og sidste skridt af planen blev så udført på den sidste generalforsamling hvor vi åbnede foreningen ved at ændre navnet (den var allerede åben i vedtægterne med den nye formålsparagraf).

Dermed har Bifrosts medlemmer altså besluttet at åbne op, og tage beslægtede interesser ind, fordi den gamle strategi (at overbevise dem om at rollespil rent faktisk ER en samfundsengagerende aktivitet) ikke virkede. Nu håber vi, at have udrydet de sidste forhindringer, for at kunne rykke op til mange flere penge. Det var en lang debat, og alle blev ikke enige, men der var mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte.

Derfor er Tues antagelser om at skamme sig, forsøge at snyde osv. helt ude i hampen. Man kan sagtens diskuttere om det er den rette vej at gå at åbne foreningen, men det er ikke det GAK gør, og det synes jeg er enormt vigtigt at holde sig for øje. GAK vil gerne diskutere inden for præmiserne om at foreningen er åben for beslægtede interesser, og dermed at navnet ikke kommer til at handle om rollespil igen.

Sådan læser jeg i hvert fald GAKs udmelding, og den bakker jeg meget op om. Jeg er i øvrigt ret sikker på at Rollespilsfabrikken gør det samme, selvom vi ikke har haft det oppe på et møde.

Og så et par andre ting:

Charles: Forretningsudvalget som lige er gået af mener ikke at Bifrost (forstået som formand, næstformand og repræsentantskab) skal arbejde aktivt for den her ændring. Det mener vi er at underkende medlemmernes stemme, og udemokratisk. Men vi vil selvfølgelig gerne deltage i debatten. Bare ikke styre noget. Hvis medlemmerne vil omstøde deres valg skal de selv gøre det. Det skal vi ikke trække ned over hovedet på dem.

I øvrigt synes jeg, det er vigtigt at huske (som TRoA gør) når man taler om at vente osv. at give til kende om man i udgangspunkt er for en navneændring eller ej, men selvfølgelig også om man vil skrive under på kravet om ekstraordinær generalforsamling. For den skal underskrives af mindst 1/3 af medlemmerne eller lokalforeningerne.

Jeg synes personligt sagtens vi kunne have fundet et bedre navn, og deler GAKs holdning. Jeg mener i øvrigt man skal smede nu, fremfor at vente, fordi usikkerhed er roden til ledighed, og Bifrost har brug for fremdrift og for at komme videre i det gode spor vi er i nu.

-Søren

Nylig afgået næstformand og medlem af Bifrosts repræsentantskab

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.