tak for dit bedrag til miljøet....

Der ligger en debat på det gamle liveforum under titlen "tak for lort" der kommer ind på nogle af de samme følelser. ikke at jeg skal afvise den her debat, vil bare lige nævne at "problemet" er ældre

Man skulle næsten lave en funktion her på Rollespil.dk hvor man efter et afsluttet scenarie (eller andet) lige kunne gå ind og give arrangørende et virtuelt skulder-klap, og smide en kommentar.

Det virker måske lidt åndsvagt, men hvis der tydeligt ligger en funktion på siden, så er det lidt lettere og lidt mere... hvad skal man sige? ...Der bliver lagt lidt mere op til at udtrykke sin taknemmelighed overfor de mennesker som har stået bag en fed oplevelse.

 Uden tvivl ville der sikkert også efter noget tid gå konkurrence i det.
___

Det kunne evt. fungere på en måde hvor at man under kalenderen kunne gå ind under gamle scenarier man har deltaget i, og igennem kalenderen give en arrangør "Et skulder klap" for  scenariet "Krigslive" (For eksempel)

Så ved jeg godt det sikkert ikke er den form for love der savnes, men se det på den lyse side - Hvis der skulle komme 200 spillere og give en øl for fedt scenarie så ville det få sundhedsskadelige konsekvenser.

___

Jeg har ikke arrangeret noget endnu - Jeg regner med at det vil ændre sig i de følgende år - Samtidig regner jeg ikke med at få penge, love, skulder-klap eller øl for det.
Når jeg skal lave et scenarie så skal det ikke være for at få et skulder-klap bagefter, selvom jeg ville sætte pris på det - Men jeg laver scenariet for de spillere der skal deltage - Og forventer ikke at få noget igen. Det er jo lidt det man siger ja til når man laver noget frivilligt.

Så kan det godt være jeg bliver træt af det senere - men så stopper jeg. Hvis man bliver så træt af at lave noget, at man kun vil fortsætte med mindre man får mere for det - så mener jeg personligt at man skal finde noget andet at lave. Dermed ikke sagt at arrangøre ikke må tage mere til sigselv, på bekostning af scenariets pris. Jeg mener arrangøre sagtens kunne kræve en bonus af en art - Men det skal bare ikke være det som er drivkraften. Det skal være lysten - Og hvis man er startet med at lave scenarier med lysten som den eneste drivkraft, så synes jeg det er forkert at man ændre sin holdning fordi drivkraften forsvinder.

Lige mit indspark til det (Orienteret omkring hvis man kun vil lave scenarier for penge eller anden bonus - selvom det ikke er det bamse ligger op til) (Og ja, jeg ved jeg sikkert har brændt nallerne, på noget jeg skulle holde fingrene fra)

Giv kærlighed til arrangørere!

Giv dem en øl engang imellem. Jeg prøver selv, men der er så mange af dem og det er ikke altid at jeg kommer hele vejen rundt.

Giv dem et knus eller et klap på skulderen imens de sidder med lorten!

Og det behøver ikke kun at være til alle de fede scenarier også dem som fejler. Kort sagt, arrangører skal have kærlighed. Sørg for at lave din egen lille private liste med folk der har arrangeret for dig og giv dem kærlighed for det. Jeg mangler arrangørere på nights of detroit 2 og sikkert også CoC.

HAR DU OPDATERET DIN KNUS/ØL-HITLISTE?

Du har fuldstændig ret Karsten, man kan godt løbe sur idet og når det sker ligger vi især mærke til hvor lidt ros vi få for vores frivilligt arbejde. Mangel på ros kan lige pludselig komme til at fylde meget og få væsentlig større betydning end det normalt ville være.

Men, vi skal også kikke lidt på os selv. Husker vi selv at give ros til andre. Hvis vi selv bliver gode til at give ros vil vi helt sikkert også selv få en del roser tilbage.

Så lad os bare starte her:

Jeg vil gerne sende roser til alle jer som udfører et utroligt stykke frivilligt arbejde, både i jeres egen forening og for andre. I gør det sgu godt.

Tanker omkring ros i det frivillige miljø:

1. Det du selv tager initiativ til. Det kunne være alt fra at organisere et scenarie til at tage en tur til et arrangement for at promovere landsforeningen, et scenarie eller bare rollespil generelt.

2. At hjælpe andre, der har bedt dig om vennetjenester, eventuelt fordi de har hjulpet dig tidligere. Det kunne være alt fra at være NPC, lave mad eller skaffe en grill til en kampagne.

De to former for frivilligt arbejde, giver i mine øjne to forskellige belønninger:

1. Det at du selv er herre over din indsats er i sig selv en belønning, derudover er dette også måden man får sit navn på hjemmesider, scenarier osv. altså noget fame. En sjældent gang i mellem er der også folk der opsøger dig og fortæller om den fantastiske oplevelse de havde til ens scenarie eller kongres - man kan kalde det "Gi en øl og en god historie" belønningen. (Denne sidste belønning er uden tvivl den fedeste, men også den mest sjældne.)
Man kunne nok tænke sig over flere belønninger ved denne form.

2. At folk beder dig personligt om hjælp, betyder at de til en vis grad stoler på dig du kan levere et stykke arbejde og dette i sig selv er jo en ros. Derudover plejer man også oftest at få flere "tak" og konkrete klap på skulderen når man hjælper folk personligt. Derudover kommer man fx på takkelister på folks hjemmesider osv. Denne anden form for frivilligt arbejde, er nok den mest taknemmelige form.

Ydermere er der den form for belønning ved at være aktiv og lave fede ting, at folk formentlig læser dine indlæg på diverse forummer, med mildere og mere positive øjne. Dette er den "tavse taknemmelighed", den taknemmelighed folk ikke udtrykker, men som alligevel i den grad er til stede.
Folk har bare om ikke ligeså meget, så mere respekt for gode handlinger end gode argumenter når det kommer til stykket.

Så er det muligt at vi i Danmark, grundet vores Jantelovs prægede fællesskab, har svært ved at rose folk direkte og give alt for mange roser, når nu man kunne give kritik af det de laver i stedet og på denne måde hjælpe dem til at blive endnu dygtigere og derved hjælpe dem til at få mere ros i fremtiden. (Dette er jo desværre bare et selvforstærkende fænomen, hvori kravene til ros bare bliver større og større og kritikken bare ødelægger motivationen til at yde)

Men jeg tror det jeg egentlig vil frem til med dette indlæg er:
Tænk lidt mere over hvad taknemmelighed er og hvad det er der gør dig glad.
Derefter gør dig nogle tanker omkring hvilke af disse belønninger jeg nævner, som du har følt og hvilke du ikke har følt.

Jeg tror ikke på at alt taknemmelighed skal findes gennem søde ord og roser. Noget ros foregår også igennem fordomme og rygter om grupper. Et eksempel kan være Einherjerne i Århus, der i mange år var kendt i hvert fald i KBH for at værende en gruppe dygtige og seriøse rollespillere, der var gode til at lave store og gennemførte sandkasse scenarier.

Der var nok ikke så mange der takkede dem vildt meget efter deres scenarier som de måske ville have ønsket, men bare det at de var en del af denne gruppe med så positive fordomme omkring sig er jo en klar belønning.

På samme måde kan man måske i fremtiden efter ROG har lavet et par "pirat scenarier" på Falster blive kendt for at være "Det nye TOT" og få givet den kado videre som foreningen Solhverv og arrangørerne af Torden over tortuga scenarien har høstet gennem en del år, at værende de førende inden for Piratscenarier i Danmark.

Dette kan man så se tilbage på og være stolt af. Men at forestille sig at man skal have 5-25 skulderklap for hvert scenarie man producere tror jeg meget går i sig selv. For i samme stil med at kravene til frivilligt arbejde bliver større, så kan kravene om at få NOK ros blive lige så problematisk.
Et eksempel er her min mor og hendes madlavning, en ting jeg helt har glemt nu, men hvergang jeg kommer hjem og spise hos mine forældre bliver mindet om. Dette scenariet med at vi nærmest skal sige "Hvor smager maden dog bare fantastisk" før den overhoved er blevet serveret og hvis ikke vi har sagt "mmhhhmm det er vel nok dejligt" mindste de obligatoriske 3 gange, så ser min mor det som om at maden smager helt forfærdeligt og spørger straks "Smager maden virkelig ikke godt?"

Det væreste her er bare, at jeg aldrig nogen sinde virkelig kan prisgive min mor for, når hun rent faktisk laver noget der smager særdeles godt. I samme stil er det med frivilligt arbejde, at hvis alle skal give alle øl og skulder klap hele tiden, så bliver taknemmeligheden enormt kvantitativ og i samme stil ligegyldig.

I modsætning til Charles mener jeg ikke man får noget ud af den såkaldte "fame" - fame er crap.

I modsætning til Charles mener jeg ikke at man skal lade stå til. Gør noget. Sig tak,

Selvfølgelig har Charles nogle gode pointer om hvad taknemmelighed også er, men mener stadig man bør lave mere end det.

Jeg synes det Charles skriver er rigtigt - Der findes nogle teenagere som kaster omkring sig med mindst 2-3 "søde" i hver eneste sætning - Så mister ordet sin effekt, og sin betydning - På samme måde så ville ros og andre positive indslag miste sin effekt hvis det var noget man SKULLE sige, eller noget som bare blev sagt alt for meget. Dermed ikke sagt at det ikke skal siges.

Idag er ros og klap på skulderen sjældne, og derfor betyder det meget når man så endeligt modtager det. Mere af det skader bestemt ikke, men det skal bare ikke blive en obligatorisk ting man skal sige, fordi nogle folk kræver det for at blive ved med det arbejde de laver - Så på det punkt skal man finde den gyldne middelvej.

Jeg vil lige påpege et par problemstilinger som jeg ser dem , for det første så skrev jeg ikke ovenstående for at få ros eller skulderklap , det at jeg brugte mig selv som eksempel er for ikke at bruge andre , jeg tror bare generelt at vi glemmer at give disse skulderklap og jeg mener ikke i hver anden sætning men af og til nå man syntes , det er lettere for de fleste at rose og rise bag folks ryg det er sjælent det sker ansigt til ansigt , som det efter min mening burde være , for jeg er stadig af den mening at det er det der for det hele til at dreje rundt , netop er klap ,og ros, det er lidt som med blomster til konen hvornår har du sidst givet hende en buket jeg laver den om hvonår har du sidst rost nogen for det de har lavet til rollespil .

hilsen karsten bundgaard ( BAMSE )