Forsmag på "In Fair Verona"

Vi er i Verona, i Baz Luhrmanns "Romeo + Julie"-univers. De to magtfulde familier Capulet og Montague kæmper begge om at underlægge sig Veronas borgere. Som deltager skal du vælge - vil du kæmpe for en af familierne eller for kærligheden. 


"In fair Verona" er et eksperimenterende rollespil, hvor deltagerne lader dansen bestemme de historier der udspiller sig under scenariet. Grundideen er, at konflikter & alliancer, kærlighedshistorier og hadefulde fjendskaber udspilles og udleves på dansegulvet. 


Som deltager lærer du at bruge grundtrin fra den argentinske tango til at vise din kærlighed, dit had, din desperation og dit håb. Du skal kun snakke med folk for at binde de historier du fortæller på dansegulvet, sammen. Alle de vigtige beslutninger afgøres på dansegulvet. 


Forsmagen på "In Fair Verona" byder først på undervisning i simple tangotrin, så alle kan være med. Derefter får du mulighed for at:

  • danse tango med forskellige følelsesmæssige udtryk, 
  • afgøre hvornår du har danset dig til en alliance/konflikt, 
  • deltage i en simulation af rollespillet

Hvis du gerne vil med til Forsmag på "In Fair Verona", så send os en mail. Det er rart at vide, hvem der kommer og ikke mindst hvor mange. Arrangementet er en del af Dansens Dage


Vi afholder selve In Fair Verona i efteråret 2010. Hvis du gerne vil opdateres, kan du uden at forpligte dig til at deltage, registrere dig på vores hjemmeside.