Trolderod

 

Engang i tidernes morgen, dengang verden endnu var ung og spæd, var der intet liv nogen steder. Der var livløse bjerge og sletter, store, tomme have, endeløse himle der bare fortsatte og fortsatte, og rasende vulkaner der kastede ild overalt omkring sig. Jord, vand, vind og ild, alene i verden. Indtil de en dag begyndte at samle sig.

Op af jorden og ilden steg en kæmpe trold, stor som bjergene og stærk som vulkanerne. Det var Oldetrolde, den allerførste trold. Samtidig, ude på havet, blæste vinden på vandet og piskede det op, så to dråber landede på landjorden. Det blev til de to første elverfolk, Lys og Liv.

Oldetrolde skabte alle de store og stærke ting i verden: Store egetræer, kæmpe hvaler, bjørne og ulve og farlige dyr. Lys og liv skabte alle de små og søde ting: Blomster, små fisk, egern og fugle.

 I starten gik det fint nok. Men så begyndte de store dyr at jage de små. Lys og Liv blev vrede og bad Oldetrolde om at lade dem være i fred, men Oldetrolde sagde at de bare skulle have lavet nogle stærkere dyr.

Lys og Liv besluttede at tage ham på ordet, og lavede elverfolket til at passe på skovens små dyr. De store dyr kom i undertal og fik ikke noget mad, og det gjorde Oldetrolde gal i skralden. Så han lavede troldfolket for at gøre kampen mere lige og for at bevise hvor stærk og dygtig han var til at skabe ting, lavede han alle troldene med sin ene storetå.

Tiden gik, og både Oldetrolde og Lys og Liv forsvandt med tiden. Men både elverfolket og troldfolket lever endnu, og den gamle kamp mellem de to er stadig i fuld gang. Ligesom de store altid er efter de små, og de små altid må forsvarer sig mod de store. Der er ingenting tilbage af hverken Liv, Lys eller Oldetrolde bortset fra en ting:

Den allersidste del af Oldetrolde, den han brugte til at skabe sine bedste væsner, den som alle trolde kommer fra. Hans ene storetå...

 

Trolderod spiller hver den første lørdag i måneden

 

Kort

Javascript is required to view this map.