Ny til rollespil

 

 

Er du nybegynder?
Så kommer her nogle gode råd og svar på spørgsmål, vi typisk får fra nybegyndere.


Hvordan laver jeg mit eget kostume?

 Vi har samlet en række artikler om, hvordan man laver kostumer.

Du kan finde flere workshop-artikler i vores link samling.

Hvis ikke du finder svar i ovenstående, er du meget velkommen til at poste dit spørgsmål i forummet "Kostumer"

 


Mit barn på 12 år vil gerne spille ork. Hvordan laver/skaffer jeg et kostume?

Selv om der er mange lighedspunkter, så er ork-racen (og de fleste andre racer) meget forskellig fra arrangement til arrangement. Derfor er vores bedste bud at kigge på arrangementets webside (hvis de har en sådan) - det kan være, at der er en kostumeguide eller et debatforum, hvor du kan spørge.

Vores næstbedste bud er at kigge på denne side: http://www.alleycatscratch.com/lotr/Nasty/Orcs.htm
Her findes en enorm mængde links til sider omhandlende kostumer til orker (og til andre væsner og personligheder fra Ringenes Herre).

Det trediebedste bud er at oprette et brugernavn her på rollespil.dk og skrive dit spørgsmål i forummet "Udstyr og praktisk arbejde" (http://www.rollespil.dk/forum/udstyr-og-praktisk-arbejde). Der er både et forum for "Rustninger og våben" og et for "Kostumer". Sørg for at dele spørgsmålet op i de to dele, for det er forskellige folk, som kigger i de to fora.
På rollespil.dk vil der forhåbentlig være en lang række kompetente og erfarne rollespillere, som er klar på at besvare dine spørgsmål.

Helt konkrete bud på butikker, hvor du kan købe noget udstyr, finder du på Links-siden på rollespil.dk http://www.rollespil.dk/links/weblink/203

 


Hvordan kommer jeg i gang med at spille levende rollespil?

Der er stor forskel på, hvordan man kommer til at spille med til forskellige scenarier.

Der er nemlig stor forskel på scenarierne - f.eks. mht. genre, geografi, arrangørernes ambitionsniveau etc.

Derfor er det vigtigste, at du altid snakker med arrangørerne om deres forventninger.

Start med at kigge på vores artikler i Begynderhjælp.


Fortsæt derefter ind på rollespil.dk's kalender og find et scenarie, du synes lyder interessant.

Prøv så at tage kontakt til arrangørerne. Det kan være, de kan sætte dig i kontakt med mere erfarne spillere, der kan hjælpe dig i gang med fx. rolle, udstyr og øvrig forberedelse.

Der er nemlig stor forskel på, hvordan man får en rolle og hvilket forberedelsesniveau, der kræves - både mhp. udstyr og mhp. på mental forberedelse. Derfor skal du også prøve nogle forskellige rollespil for at finde ud af, hvad der er sjovest for dig.

 


Hvad er rollespil.dk?

Rollespil.dk er den danske portal for levende rollespil. Siden begyndte egentlig som Liveforum.dk og var et privat initiativ. Efter godt 10 år blev Liveforum overdraget til Bifrost, og blev til det nye rollespil.dk.

Du kan læse mere om rollespil.dk her.

Se også FAQ'ens afsnit om LiveForum.

 


Hvor kan jeg spille live?

Der er muligheder for at spille live mange steder i Danmark. Der er en lang række aktive foreninger og grupper i Danmark.

Du kan kigge i vores kalender og se efter scenarier i nærheden af dig.

Men du kan også tage et kig i vores liste over danske foreninger og se, om der er nogen i nærheden af dig